Det siger mine kunder

 

Maiken Pantmann Beck

Erfaring og specialer

 

Jeg hedder Maiken og har været autoriseret klinisk diætist hele mit arbejdsliv. Jeg brænder for mit job og hver gang jeg møder en ny patient, så ser jeg det som en udfordring at finde frem til netop den løsning, som passer nøjagtig til den enkelte patient.
Mine mange års erfaring er ofte i spil og kombineret med viden, erfaring og de officielle kliniske retningslinjer, så prøver jeg at gøre løsningen og formidlingen så enkelt som muligt.

”Keep it simple” er mit mantra – og det prøver jeg at efterleve i klinikken.

Min faglige interesse er koncentreret om overvægt, mave-/og tarmsygdomme, diabetes, cancer sygdomme, livsstils sygdomme og ernæringsterapi til den svært syge patient. Det har resulteret i mange år på medicinske afdelinger samt børneafdelinger, hvor patienter og opgaver har været mangeartede.

Denne erfaring har givet mig den nødvendige faglige ballast, der kræves for at kunne arbejde som professionel praktiserende klinisk diætist. Herudover har 10 år på specialhospitalet Steno Diabetes Center givet mig en stor indsigt og viden omkring behandling af diabetes. Samtidig deltog jeg i den periode i forskning af patienter med type 1 og type 2 diabetes i relation til behandling, livsstil og komplikationer. 

Senest har jeg i 2014 deltaget i et længere kursus på Kings College i London, hvor jeg er certificeret og specialiseret i diætetisk behandling af patienter med svære maveproblemer, som f.eks. irritabel tyktarm, diare/forstoppelse og inflammatoriske tarmsygdomme. Behandlingen hedder FODMAP – en ny revolutionerende diæt til denne gruppe patienter.  

Min målsætning er, at mine patienter, så vidt det er muligt, altid skal have den bedste behandling. Derfor vil du altid møde en klinisk diætist med stor engagement, høj faglig viden og erfaring og du vil modtage en høj service i hele behandlings processen. Har du spørgsmål undervejs, så får du altid svar samme dag. 

Undervisning

Aktiv foredragsholder i erhvervslivet og ved faglige møder i Danmark og flere lande i Europa, hvor overvægt, diabetes og livsstil har været fokus for mine indlæg. Desuden har jeg deltaget i flere TV-udsendelser ligeledes med fokus på ovenstående emner.

Motion

Personligt har jeg igennem mange år dyrket cykling og deltaget i lange motionsløb, som f.eks. Århus-København. Dette er nu overtaget af en kombination af spinning og motionsløb, hvor ½-marathon er min evige udfordring. Golfbolden har senest fanget min interesse og målet er, at jeg inden for det næste år gerne skulle komme ned i et acceptabelt golf handicap. Fysisk træning og kost hænger sammen, det er her vi finder vores fornyede energi – og her videregiver jeg min viden fra kurser og kongresser, samt årelange erfaring til klinikkens klienter.